Copyright © Made by Waldemarsbo 2012 | Waldemarsbo Efterskole 56716388 E-mail: waldemarsbo@waldemarsbo.dk
..fra særlige forudsætninger
...til særlige oplevelser
Der er efterhånden ændret så meget på både procedurer og myndighedskrav til det at være elev på en specialefterskole, at det kan være nødvendigt med en manual i, hvordan man/ens barn, kan komme i betragtning til en plads på efterskolen.
Ansøgeren/ familien må gøre lidt forarbejde, men hvis de nedenstående retningslinier følges, kan alle forvente en hurtig afklaring.
1 Lav en plan med UU-vejlederen. Det er vigtigt, at UU-vejlederen kender efterskoleplanerne, og bifalder dem.
2 Snak med sagsbehandleren om vilkårene. Specielt hvis dit barn fylder 18 år i løbet af skoleåret, eller allerede har gået et år på efterskole. Det er ligeledes vigtigt, at sagsbehandleren kan gå ind for det planlagte forløb, og evt. accepterer/presser på, for en dispensation for alder.
3 Snak med barnets skolepsykolog. PPR har en vigtig mission i optagelsesforløbet. Hvis psykologen ikke finder skoletilbuddet tilstrækkelig godt, kan hun afvise at give sit tilsagn. - Uanset elev og forældres holdning. Endelig er det vigtigt, at PPR kender til ansøgerens indlærings- eller skolemæssige vanskeligheder, så hun kan lave en udtalelse, som efterskolen kan sende til Undervisningsministeriets godkendelse. Hvis psykologen fra PPR ikke vil acceptere fritagelse fra alle Folkeskolens Afgangsprøver, kan eleven ikke optages på Waldemarsbo Efterskole. Dette sidste skyldes, at vores undervisning ikke umiddelbart fører frem til et niveau, så det med rimelighed kan forventes, at eleverne kan opnå et brugbart eksamensresultat.
4 Indhent navn, telefonnummer og e-mailadresse på alle 3 nedenstående: UU-vejlederen, sagsbehandleren og PPR-psykologen. Det er ofte et meget stort og tidskrævende detektivarbejde, vi skal præstere for at finde de rette fag-personer med kendskab til ansøgerne. I kender eller kan opsnuse, hvem i kommunen, som har netop Jeres barn i sit ansvarsområde
Vedr. optagelse på Waldemarsbo Efterskole